Slægt skal følge.  At studere sine aners

gøren og laden er ikke spor støvet, men kan være både saftigt og spændende.

 

Af Karina Topp

 

Hver anden onsdag formiddag mødes godt en halv snes mennesker på skift i Valby og på Frederiksberg for at sætte sig sammen rundt om det store spisebord og dyrke den store, fælles interesse: Slægtsforskning.

Gruppen tæller i alt 14 efterlønnere og pensionister, der mødte hinanden på et begynderkursus i slægtsforskning, som Ældre Sagen startede september 2006.

Da kurset sluttede maj 2007, var gruppen rystet så godt sammen om anerne, at medlemmerne ikke ville slippe samarbejdet.

De 14 aftalte at fortsætte i en privat studiekreds fra september, og for at holde sammen aftalte de også at mødes en gang om måneden sommeren igennem for at gå på arkiv.

Lederen af kurset var Erik A. Jensen, og det er hos ham på Mariendalsvej, der er studiekreds hveranden gang.

De andre gange er det hos Lillian Malthe på Østergaards Allé.

Hver deltager slipper en 20’er pr gang for kaffe og kage og adgang til computer og printer. For slægtsforskning i dag foregår for en stor del på computeren suppleret med udflugter til diverse arkiver, hvor der skal granskes.

- Hvis man vil dyrke slægtsforskning, er det vigtigt at kunne læse gotisk skrift, tyde gnidret håndskrift og forstå gamle ord og vendinger, fortæller Erik A. Jensen, der har forsket i sine himmerlandske aner de sidste 10-15 år og kan føre sin mors slægt tilbage til 1400 tallet.

Det øver man sig på i gruppen, ja man har ligefrem lektier for. Men ellers går snakken om, hvem der har fået bid  fra fortiden og udveksling af ideer og fiduser.

Man glæder sig alle, når en af de andre har fundet endnu en lille brik til det store puslespil, det er at lave et stamtræ og en slægtsbog.

Danmark er et godt land at slægtsforske i, for her er mange arkiver mange år tilbage. Men før indførelse af kirkebøgerne i 1645 er det svært at finde sine forfædre, med mindre der er skriftlige kilder på anden vis.

Siden computeren har holdt sit indtog i de fleste hjem, er det blevet endnu nemmere, for her ligger mange arkiver affotograferet, og så kan man endda forstørre den gnidrede skrift, så den bliver lettere at tyde.

Prøv for eksempel arkivalieronline. DK og Dansk Demografisk Database.

 

Socialt samvær

Det er svært bare lige at starte på egen hånd, beretter Erik A. Jensen og Lillian Malthe. Det er bedst at finde et begynderkursus for at komme rigtigt igang. Så er der til gengæld også grundlag mange års hobby og studier. Man bliver sådan set aldrig færdig. Man kan altid støve endnu en lille bid op.

Men det er ikke spor støvet at beskæftige sig med slægtsforskning.

Der kommer mange spændende og saftige historier fra fortiden for dagens lys.

Således har Erik A. Jensen en tre gange tipoldemor, der måtte til offentligt skrifte i Skelby Kirke ved Næstved i 1731 som straf for at have bedrevet hor.

Lillian Malthe, der forsker i sin mands slægt, kan fortælle om en forfader, der i 1791 ved kongelig bevilling blev gift i brudens hjem i Nørre Snede, medbringende sin egen præst. Hvad der ligger bag den information er nok værd at vide.

Og Eriks stamfar fra 1400 tallet, Jens af Hvam, blev skudt med ambrøst på vej til abbed-messe i Gedsted Kirke.  Jens af Hvam var herredsfoged under Grevens Fejde.

Der er nok at tage fat på i kirkebøger, folketællinger, lægdsruller, godsprotekoller, fæsteprotekoller, skifter og meget mere. På de mange arkiver og via computeren.

Med jævne mellemrum tager gruppen på udflugt til et arkiv. I starten af det nye år går turen til Helsingør, hvor studiekredsen skal besøge navernes hule, her er mange spændende ting og også et arkiv.

Til foråret går rejsen et par dage til Viborg, hvor der skal ledes i landsarkivet efter alle de jyder, der ikke er nået til København.

Men inden da er der julefrokost midt i december, for efterhånden er det ikke kun slægtsforskning, det handler om. Der er også opstået et hyggeligt socialt samvær og netværk, der rækker ud over fortiden.

 

Studiekreds. Lillian Malthe har boet i

samme hus på Østergaards Allé i 40 år.

En gang om måneden får Lillian Malthe en masse gæster i bungalowen på Østergaards Allé.

De fylder godt rundt om langbordet, hvor det flyder med mapper og papirer - for her er tale om en privat studie-kreds i slægtsforskning, som vi tidligere har beskrevet i Lokalavisen.

Studiekredsen har kun et lille år på bagen, og Lillians aktive interesse for at lede efter anerne er kun tre-fire år gammel - men huset har hun boet i i 40 år med mand og - engang - tre sønner, der i dag for længst er voksne.

Så voksne at familiens to børnebørn bor på samme vej som farmor, og det er dejligt.

Lillian Malthe er ikke indfødt Valby-pige, men flyttede fra Hillerød til Karensgade som 12-årig, da hendes mor ønskede en større lejlighed.

Hun kom på Vigerslev Allés Skole og faldt rigtigt fint til, men så begyndte hun at arbejde hos en bager. Først søndag morgen hos bageren  i Karensgade og senere et sommerferiejob på Peter Bangsvej.

Lysten til at tjene penge voksede, mens interessen for mellemskolen dalede.

Karrieren som bagerjomfru blev kort, men snart fik hun job på Valby Strømpefabrik i Trekronergade, og her havde hun nogle gode år.

 

En pæn ung mand

Hver lørdag formiddag gik Lillian med sin mor ud for at handle hos slagter Riis i Valby Langgade.

En skønne dag - mens mor stod og snakkede med en bekendt uden for forretningen - fik Lillian rigtig god øjenkontakt med en pæn ung mand inde i Valby Sportsmagasin, der lå der dengang.

De næste lørdage kiggede de langt efter hinanden, og en dag faldt de selvfølgelig i snak.

Hun var 17 år, da de blev kærester. Og det viste sig, at han var 33.

To år efter blev de gift, og snart efter kom første søn, Jan, der i dag er 44 år.

Den lille familie boede fem år i Ingerslevgade, men så i 1968 flyttede den heldigvis tilbage til Valby - til huset i Østergaards Allé.

 

Julefrokosten

Lillians mand handlede med sportsudstyr, og sammen overtog de - samtidig med de overtog huset - Christianshavns Sportsmagasin, som de drev indtil 2006, hvor de gik på pension. Tilknytning til Christianshavn har Lillian dog bevaret, idet hun stadig er meget aktiv i idrætsklubben derude.

Men ellers er det altså slægtsforskning, der er blevet den store interesse, som tager en masse af tiden.

Hun forsker i sin mands aner, fordi Malthe er et nemt navn at søge på. Og fordi det hedder sig i hendes mands familie, at de formentlig langt ude er adelige og måske stammer fra Napoleon.

Der er der noget, der tyder på det, så det er rigtigt spændende.

Hendes pigenavn var Pedersen, og her har der også været bingo, idet en anden i familien har sporet faderens slægt helt tilbage til 1734.

Derfor mødes studiekredsen engang om måneden for at dyrke den fælles interesse hjemme hos Lillian.

sidste gang, hvor Lokalavisen fotograferede, var de ikke fuldtallige, men det skal de nok være til julefrokosten 12.12. klokken 12.